Når Donald Trump kun har inviteret nationalkonservative politikere til den formelle indsættelsesceremoni mandag, er det for at signalere, at det er højrefløjspolitikere, der er hans venner. Trump opfatter nemlig sig selv som leder af den globale højrefløj.
På Trumps gæsteliste findes bl.a. Italiens premierminister Georgia Meloni, Tino Chruipalla fra det tyske AfD, Argentinas præsident Javier Milei, den britiske politiker Nigel Farage, de franske politikere Eric Zemmour, Sarah Knafo og Marion Maréchal samt Mateusz Morawiecki, tidligere polsk premierminister fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed.
Ungarns Victor Orbán, Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro og Indiens premierminister Narendra Modi er inviteret, men kan ikke deltage.
Trumps tidligere fjender i Sillicon Valley, Google’s CEO Sundar Pichai, Amazon’s stifter Jeff Bezos, Meta’s CEO Mark Zuckerberg og TikTok’s CEO Shou Zi Chew, er blevet ”omvendt” og deltager også. Det er gået op for dem, at det er ”bad for business” at have Trump som fjende.
Fra Hollywood deltager skuespillerne Jon Voight, Mel Gibson og Sylvester Stallone, som Trump for nylig har udnævnt til sine ambassadører i Hollywood, samt musikeren Snoop Dogg, som tidligere fantaserede om at slå Trump ihjel.
Det er meget sigende, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ikke er inviteret.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)