10-årig dreng antastet! Lokket med chokolade

I går klokken 17.34 blev det anmeldt på vegne af en 10-årig dreng, at han klokken 17.15 havde gået på fortovet på Larsensvej, da en mørkegrøn eller mørkeblå sedan personbil med gule forlygter med to mænd i havde holdt ind til siden.

Den ene mand havde ifølge anmeldelsen spurgt, om drengen ville have noget chokolade, hvilket drengen havde takket nej til, hvorefter manden spurgte, om drengen ville ind i bilen for at få varmen. Dette fik drengen til at løbe fra stedet.

De to mænd beskrives som:
A: Mand, talte dansk, cirka 40 år gammel, cirka 180-185 cm høj, med kort eller mellemlangt mørkebrunt hår. Han havde en mindre hvid hund med brune poter i favnen.
B: Mand, cirka 40 år gammel, bar på en mindre hvid hund.

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra de to mænd på telefon 114 for at få afklaret deres intentioner med at henvende sig til drengen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)