11-årig pige og hendes mor stukket ned med kniv – Tag IKKE kontakt til gerningsmand!

OBS! Politiet har netop meddelt, at den efterlyste er anholdt, og erfterfægende bedt medierne om at fjerne den efterlystes navn.

………………..

Københavns Vestegns Politi fotoefterlyser en 35-årig mand, som sættes i forbindelse med et umotiveret knivoverfald på en mor og hendes datter i Ballerup i dag. Politiet vurderer ham som psykisk ustabil og fraråder, man selv kontakter ham.

***** beskrives som en ret lille tyndhåret/skaldet mand med kort fuldskæg – og han halter.

Han mistænkes for grov vold ved at have stukket en 42-årig mor og hendes 11-årige datter med en kniv på Kornvænget lørdag formiddag ca. kl. 10.30, hvorefter han stak af og smed kniven fra sig undervejs.

Moren fik et stik og datteren et mere overfladisk snit. Begge er behandlet på sygehus, hvor moren fortsat er indlagt. Datteren er udskrevet.

Københavns Vestegns Politi har efterforsket overfaldet intenst og eftersøgt den mistænkte hele lørdag – dog uden at få ham lokaliseret og anholdt, men eftersøgningen fortsætter:

”Nu går vi ud og efterlyser ham via medierne og beder offentligheden være opmærksom på ham. Overfaldet virker umotiveret, vi vurderer ham som psykisk ustabil og fraråder, man selv kontakter ham – man skal kontakte nærmeste politi. Vi opfordrer også *** til selv at henvende sig til politiet,” siger politiinspektør Flemming Madsen, Københavns Vestegns Politi.

Spotter nogen ham i øjeblikket, skal man ringe 1-1-2.

LÆS OGSÅ:  HÆVN! 15-årig pige opsøger sin arabiske voldtægtsmand og stikker ham 10 gange med kniv

Har nogen set ham tidligere eller iøvrigt har oplysninger om ham eller hans færden, skal man ringe til Københavns Vestegns Politi via 114.

Københavns Vestegns Politi kommenterer ikke efterforskningen yderligere på nuværende tidspunkt.

Hjælp gerne politiet ved at dele denne efterlysning på Facebook.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)