Site icon 24NYT

12-årig dreng overfaldet i vaskekælderen

Tirsdag kl. 20.10 blev en 12-årig dreng og en 21-årig kvinde udsat for et voldeligt overfald i en vaskekælder på Kjærslund i Viby. De har begge forklaret politiet, at de var gået ned i kælderen sammen, men var her gået hver til sit, da den 12-årige dreng så en 35-årig mand, der begyndte at kalde ham diverse skældsord. Den 12-årige forsøgte at løbe væk, men manden løb efter ham og sparkede ham flere gange.

Dette hørte den 21-årige kvinde, der kom den 12-årige til undsætning og råbte ad manden. Det fik ham til i stedet at gå hen mod kvinden, som han skubbede hårdt i brystet, så hun faldt om. Herefter lykkedes det dem begge at løbe væk og hente hjælp.

Kort efter ankom en patrulje til stedet, og de fik fat i den 35-årige mand, der blev anholdt og sigtet for grov vold. De to forurettede havde begge været en tur forbi skadestuen, men ingen af dem var umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Exit mobile version