12-årig pige forulempet af indvandrer – hjælp politiet med at finde ham

Kl. 14.39 onsdag modtog politiet en anmeldelse om, at en 12-årig pige fra lokalområdet var blevet forulempet af en mand, da hun gik tur på en sti ved et grønt areal kaldet ”Byens Bakke” nær Gl. Nykøbingvej i Svinninge, Nørre-Asmindrup, Odsherred. En patrulje blev sendt hjem til pigen for at lave en indledende afhøring i sagen. Hendes mor var til stede ved afhøringen.

Pigen havde bemærket en lille sort bil, der holdt på parkeringspladsen ved Byens Bakke på Gl. Nykøbingvej. Da hun gik på stien mod Byens Bakke kom en mand imod hende.

Pigen beskrev ham som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 175-180 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: blå jeans og blå eller sort T-shirt. Kørte fra stedet i en lille sort personbil med fire døre.

A sagde ikke noget til pigen, men tog fat i hende og hun blev lagt kortvarigt ned, hvor han løftede op i hendes bluse. Hun kæmpede imod og vristede sig fri og løb fra stedet. A kørte herefter fra stedet i den lille sorte bil, som havde holdt på parkeret ved Byens Bakkes parkeringsplads.

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den beskrevne mand, for at afhøre ham til sagen. Pigen led ikke fysisk overlast ved episoden, men var selvfølgelig rystet oven på oplevelsen. Hun skal genafhøres til sagen, hvilket vil foregå som videoafhøring på grund af pigens unge alder.

LÆS OGSÅ:  Trak kniv og peberspray: Tre indvandrere og en dansker efterlyses efter voldsepisode

Vidner som har set den beskrevne mand eller den lille sorte bil køre i området før eller efter episoden bedes kontakte politiet med oplysninger i sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)