Pige på 12 år havde fået overladt rattet af sin far – og flere andre sager
I dag har Færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi aflagt øen et besøg med en betjente i civilt så kontrollen ikke rygtedes, før betjentene nåede frem.
Resultatet af kontrollen blev, at der blev fundet fem uindregistrerede golfvogne, der kørte på offentlig vej. Det må de ikke.
Alle førerne havde kørekort – bortset fra en 12-årig pige, hvis far havde overladt rattet i en indregistreret golfvogn til hende. Det kommer til at koste faderen en bøde på 2500 kr. En indregistreret golfvogn svarer til en bil.
Førerne af golfvognene kunne for manges vedkommende ikke forevise en gyldig lejekontrakt. Det betyder, at udlejeren risikerer en sigtelse fra Motorstyrelsen og SKAT.
På en golfvogn var der også en sag om manglende brug af sele. Ingen førere blev fundet påvirkede af spiritus.