Site icon 24NYT

14-årig dreng tæsket af 5 gerningsmænd – politiet beder om hjælp

politi i uniform på alarmcentralen

Foto: Rigspolitiet.

Politiet søger vidner til overfald og røveriforsøg i Vallensbæk

Københavns Vestegnens Politi søger vidner i forbindelse et overfald på en dreng den 23.4 på Søndre Ringvej i Vallensbæk

Tirsdag den 23. april 2019 kl. ca. 1905 blev en 14-årig dreng overfaldet af fem andre jævnaldrende drenge ved busstoppestedet på Søndre Ringvej under jernbanebroen i Vallensbæk. Gruppen af drenge forsøgte at frarøve den 14-årige mobiltelefon og penge.
Da det mislykkedes, slog og sparkede de den 14-årige. Den forurettede slap væk i en bus 300S, hvor chaufføren hjalp ham ind i bussen.
Der er kun et sparsomt signalement af gerningsmændene:
A, dreng, dansk af udseende, ca. 155 cm, iført cap, bæltetaske, sort trøje og sko af mærket Nike Air Max.
B, dreng, ca. 14 år, 180 cm, mellemøstlig af udseende .
Der er intet signalement af de tre øvrige gerningsmænd.
Inden overfaldet var gerningsmændene kom gående til stedet fra området omkring Vejlegårdsparken.
Har du informationer i sagen eller kender til gerningsmændene, så kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på. 43861448.
Exit mobile version