14-årig pige massevoldtaget – sigtet er angiveligt araber

Politiet har her til formiddag anholdt den sidste mistænkte fra sagen om voldtægt mod en 14-årig pige i Store Heddinge den 11. juli.

Ekstra-Bladet beretter, at mindst en af de mistænkte havde brug for arabisk tolk i retten. Politiet har intet oplyst om gerningsmændenes etnicitet.

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag formiddag den 14. juli anholdt den tredje mistænkte i sagen om voldtægt begået mod en 14-årig pige den 11. juli i Store Heddinge, Stevns.

Politiet har ledt efter de to sidste gerningsmænd siden gerningsdagen, og natten til onsdag blev en 21-årig mand fra Køge Kommune anholdt, mens en 24-årig mand fra Køge Kommune blev anholdt onsdag formiddag.

”Vi har inden anholdelserne søgt de to mænd på alle kendte adresser, og vi har de sidste par dage været bekendte med deres identitet. Det har nu ført til, at den ene blev anholdt på sin adresse i nat, og den anden valgte at melde sig selv, efter vi havde fået telefonisk kontakt til ham,” siger politikommissær og efterforskningsleder Kristian Egekær fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Mandag den 12. juli blev en 22-årig mand fra Køge Kommune anholdt, og han blev fremstillet i grundlovsforhør samme dag. Her fik han anholdelsen opretholdt i tre gange 24 timer, men han vil onsdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør sammen med de to andre med begæring om varetægtsfængsling.

LÆS OGSÅ:  UDVIST! Indvandrer stak mand i hovedet og halsen med knust flaske

”Vi har nu anholdt alle tre mistænkte i sagen, og vores klare opfattelse er, at der ikke er flere medgerningsmænd på fri fod. De tre mænd bliver fremstillet ved Retten i Roskilde kl. 14.30, hvor der bliver begæret dørlukning af hensyn til den videre efterforskning,” siger Kristian Egekær.

De tre mænd er sigtet for i forening at have bortført en 14-årig pige, kørt hende til en adresse i Store Heddinge og have udsat hende for seksuelt overgreb.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)