15-årig pige befamlet af mellemøstlig mand

15-årig pige befølt af ukendt mand

En 15-årig pige sad søndag kl. 19.55 ved et busstoppested på Grønhøjvej i Søften ved Hinnerup, da en ukendt mand kom hen til hende. Manden spurgte på engelsk, hvornår bussen kørte, og pigen rejste sig op for at gå hen og se på busplanen. Manden gik efter, tog fat i pigen og begyndte at beføle hende på kroppen. Pigen fik dog vristet sig fri, hvorefter hun løb fra stedet.

Manden beskrives som:

  • 30-35 år
  • 180-185 cm høj
  • Spinkel/almindelig af bygning
  • Mørkt hår og skæg på hage og kæbe
  • Formentlig af mellemøstlig oprindelse
  • Var iført sort jakke med lynlås på den øverste del af begge ærmer. Under jakken havde han en mørk hættetrøje på, hvor hætten var trukket op over hovedet. Bar sorte cowboybukser og sorte strik fingervanter

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området ved busstoppestedet på Grønhøjvej i Søften ved 20-tiden søndag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)