16-årig dreng dræbt – kørte tre personer på en scooter

16-årig afgået ved døden efter færdselsulykke

En 16-årig dreng afgik onsdag aften omkring kl. 23.30 ved døden efter en tragisk færdselsulykke i krydset mellem Louisevej og Brabrand Skovvej i Brabrand. Den 16-årige kørte sammen med en 17-årig dreng og en 18-årig mand på en scooter, som af uvisse årsager ramte et træ. Politi og ambulance ankom hurtigt til stedet, men den 16-åriges liv stod ikke til at redde. Den 17-årige og den 18-årige blev indlagt til observation, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.

Østjyllands Politi og bilinspektør undersøger den nærmere årsag til uheldet, men ønsker af hensyn til de pårørende ikke på nuværende tidspunkt at give yderligere oplysninger om ulykken.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)