16-årig dreng gennemtæsket og ydmyget af udlændinge – ingen udvisning

17-årige drenge idømt fængsel for voldsomt røveri

To drenge på 17 år er ved Retten i Aarhus blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for et røveri mod en 16-årig dreng, som de overfaldt, inden de tog hans taske med 50 kroner i.

Overfaldet fandt sted i november sidste år på en institution for unge i Aarhus Kommune. Her boede den 16-årige og den ene af de 17-årige drenge.

Den 17-årige lokkede ham ned på sit værelse, hvor en anden 17-årig dreng allerede befandt sig. Sammen overfaldt de to 17-årige den 16-årige dreng med adskillige slag i bl.a. hovedet. Derudover truede de ham med en kniv og råbte, at han skulle betale dem 50 kroner hver uge. De truede desuden med at ”sprætte ham op”, hvis han sladrede til nogen.

I retten blev de desuden dømt for at have tvunget den 16-årige til at kysse deres ben og kortvarigt udlevere sin mobiltelefon til dem. Til sidst tog de den 16-åriges taske, hvor der lå omkring 50 kroner i.

Digitale spor og vidneforklaringer

Et par dage efter blev overfaldet anmeldt og kort efter blev de 17-årige drenge anholdt. Hos den ene fandt betjentene en kniv.
Kniven, vidneforklaringer og digitale spor på de to tiltaltes mobiltelefoner var med til at få dem dømt for røveri, afpresning, vidnetrusler og for at bære kniv.

LÆS OGSÅ:  Partiformand: Københavns Politi er bange for de autonome

Ud over en fængselsdom fik de to dømte også en advarsel om udvisning af landet.

”I forhold til at begge tiltalte er under 18 år er det en lang fængselsstraf, de får for røveri. Men der er også tale om et virkelig groft overfald på den 16-årige dreng, og begge er tilmed tidligere dømt for røveri. Jeg er derfor tilfreds med, at retten fulgte min påstand om otte måneders fængsel, ” siger anklagerfuldmægtig Peter Mathiasen.

Begge nægtede sig skyldige i de væsentligste forhold. Den ene modtog dommen, den anden udbad sig betænkningstid.

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)