16-årig dreng gennemtæsket

NYKØBING: 16-årig udsat for røveri – to anholdt

En 16-årig dreng fra Nakskov var tirsdag klokken 19.33 udsat for et overfald på Godsbanevej i Nykøbing. Her blev den 16-årige antastet af to jævnaldrende, som beskyldte ham for at have generet en fælles bekendt. Derefter fik den 16-årige flere slag i ansigtet, så han mistede balancen, og mens han lå på jorden, blev han også sparket.

De to overfaldsmænd tog den 16-åriges taske og en højttaler, han havde med, og forsvandt fra stedet, men på baggrund af et godt signalement fandt politiet kort efter frem til en 16-årig dreng fra Stubbekøbing, der gik sammen med en 17-årig dreng fra Nykøbing på Prinsholmvej. De blev begge anholdt klokken 20.16 og sigtet for røveri, og på den enes mobiltelefon fandt politiet en video af overfaldet. De to anholdte blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de sociale myndigheder og deres forældre blev tilkaldt til at overvære afhøringen. De to sigtede blev løsladt igen efter afhøring.

Politiet oplyser intet om gerningsmændenes etnicitet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)