NÆSTVED:
En 16-årig dreng fra Ringsted kunne sent lørdag aften ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, da han ville ind på et diskotek på Grønnegade i Næstved, for tilsyneladende helt umotiveret spyttede han på to dørmænd på stedet. Politiet blev tilkaldt og den 16-årige blev sigtet for vold. Kort efter var der en 17-årig ung mand, der heller ikke kunne finde ud af at opføre sig pænt, for han optrådte provokerende og råbte ukvemsord efter betjentene på stedet. Han blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.