Site icon 24NYT

17-årig gennempryglet af seks “mørkklædte” mænd

Østjyllands Politi fik mandag kl. 15.29 en anmeldelse om, at en gruppe på 5-6 mænd på Gøteborg Allé i Aarhus N havde overfaldet en mand med slag og spark. Nogle af gerningsmændene skulle ifølge anmeldelsen også have medbragt slagvåben.

Flere patruljer kørte dertil, men da de kom frem kort efter, var der ingen personer på stedet. Lidt derfra traf betjentene en 17-årig ung mand, som havde nogle mindre skader i ansigtet, og han fortalte, at det var ham, der var blevet overfaldet.

Han kunne dog ikke fortælle noget nærmere om gerningsmændene, eller hvad årsagen til overfaldet skulle være.

Ifølge flere vidner, som politiet efterfølgende afhørte, var mændene maskerede og iklædt mørkt tøj.

Politiet sikrede spor på stedet og efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til gerningsmændene og klarlægge omstændighederne omkring episoden nærmere.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Exit mobile version