Site icon 24NYT

17-årig stak af fra institution – anholdt med våben i bilen

Kvinde uden kørekort – mand med våben

En noget slingrende kørsel på Østjyske Motorvej ved Brabrand fik i nat kl. 00.10 en bekymret borger til at kontakte politiet. En patrulje fik standset bilen på Viborgvej i Mundelstrup.

Her fandt betjentene hurtigt ud af, at den 20-årige kvinde bag rattet ikke havde kørekort. Ved hendes side sad en 17-årig dreng, som var stukket af fra en institution, han bor på.

I bilen lå en peberspray og et knojern, som den 17-årige blev sigtet for at besidde. Han blev kørt til stationen, hvor han ventede, indtil medarbejdere fra institutionen kom og hentede ham. Den 20-årige kvinde blev sigtet for at køre uden førerret.

Exit mobile version