Site icon 24NYT

18-årig pige lå på togskinnerne

Roskilde

Kl. 10.50 torsdag fik politiet en henvendelse fra plejepersonale på et sygehus om, at en 18-årig kvinde, der var indlagt, var stukket af. Personalet var nu bekymret for, at kvinden kunne finde på at gøre skade på sig selv.

Politiet iværksatte en eftersøgning efter kvinden og underrettede samtidig Bane Danmark om, at hun måske kunne finde på at indfinde sig på området ved Roskilde station. Det havde kvinden gjort tidligere, men var blevet fundet, inden der var sket hende noget.

 

Flere patruljer ledte efter kvinden, der kl. ca. 11.25 blev fundet på jernbaneskinnerne ved Roskilde station. Hun blev reddet i sikkerhed, så togdriften kunne normaliseres, men blev sigtet for overtrædelse af jernbanelovgivningen som følge af sin adfærd.

 

Kvinden blev efterfølgende afleveret på sygehuset til fortsat fornøden omsorg og behandling fra personalets side.

Exit mobile version