Site icon 24NYT

18-årig stukket ned med kniv af to mindreårige

politibiler

Foto: Politiet.

Natten til fredag kl. 01.30 kørte flere patruljer fra Østjyllands Politi til Botanisk Have i Aarhus, hvorfra der var anmeldelse om et knivstikkeri. På stedet mødte betjentene ca. 30 unge mennesker, som stod samlet omkring en 18-årig mand der lå i græsset. Han var blevet stukket i venstre underarm og havde snitsår på højre side af brystkassen.

Et vidne på stedet gav betjentene signalement af to mulige gerningsmænd, og de øvrige patruljer begyndte søgning efter dem i området. I løbet af kort tid havde betjentene anholdt henholdsvis en 16- og en 17-årig dreng, som svarede til beskrivelsen. Den 16-årige havde en kniv på sig ved anholdelsen.

Den 18-årige, som var blevet stukket, forklarede efterfølgende, at han havde været i Botanisk Have for at feste med nogle venner. Den 18-årige havde på tidspunktet siddet og talt med en pige, da de to drenge var kommet over til ham. De havde sagt, at han ikke måtte tale med pigen, da den 16-årige pludselig havde taget en hobbykniv frem og snittede ham på armen og brystet.

De to drenge på 16 og 17 blev begge anholdt og sigtet for grov vold. Da de er under 18, blev deres forældre og de sociale myndigheder underrettet.

Den 18-årige blev behandlet for sine skader på hospitalet, men kom ikke umiddelbart kritisk til skade.

Exit mobile version