Site icon 24NYT

18-årige leder af Stram Kurs Ungdom udsat for politisk motiveret vold

Jon Bock. Privatfoto.

Cirka kl. 01.00 om natten lørdag den 23. maj 2020 på et værtshus i nærheden af Karup, fik Jon Bock, den kun 18-årige ungdomsleder for Stram Kurs Ungdom (SKU) en knytnæve i ansigtet af en betydeligt ældre fuldvoksen mand. Det oplyser Stram Kurs i en mail til 24NYT.

Stram Kurs Ungdom er ungdomsorganisationen for Stram Kurs og har siden folketingsvalget oplevet en kraftig vækst, hvilket har gjort Jon Bock til mand, der af og til må smide anonymitetens kappe af sig, når han færdes i lokalområdet.

I øjeblikket er SKU i fuld gang med at indsamle vælgererklæringer til Stram Kurs’ søsterparti Hard Line: http://www.hard-line.dk

Jon Bock fortæller, ifølge mailen fra Stram Kurs,  at manden havde forsøgt at tale om politik med ham tidligere på aftenen. Jon Bock sagde dog gentagne gange, at han ikke var interesseret i dette. Cirka 23.40 kommer manden tilbage efter at have været ude og ryge og går målrettet hen og slår Jon Bock med knytnæve i ansigtet. Manden skynder sig derefter at forlade bodegaen.

Overfaldet blev med det samme meldt til politiet.

Ældre nægtes ilt og kvæles ihjel på plejehjem

Stabschef for Stram Kurs, Andreas Holm, udtalte sig efterfølgende om den rå vold:

Det er skændigt, at politisk motiveret vold finder sted i et land som Danmark, hvor retten til at ytre sig er så grundlæggende en del af demokratiet. I stedet for at fordømme voldskriminalitet begået mod Stram Kurs’ medlemmer og ledere, har massemedierne udelukkende interesse i at delegitimere Stram Kurs. At lave artikler om en ungdomspolitisk leder, der grundet sine politiske holdninger bliver slået med en knytnæve i ansigtet, er svært for massemedierne at vinkle sådan, at sympatien blandt borgerne er hos voldsmanden. At lave udokumenterede og løgnagtige artikler med beskyldninger om, at vi har demonstreret ved en begravelse ude foran en moské, er til gengæld noget, der delegitimerer Stram Kurs uanset at artiklerne intet havde på sig.”

Politiet: Gerningsmanden er udfundet

Midt- og Vestjyllands Politi siger, ifølge Stram Kurs, at sagen er under efterforskning, men at der endnu ikke er rejst tiltale mod gerningsmanden. Dog har man fundet frem til gerningsmanden. Sagen vil blive vurderet af anklagemyndigheden i løbet af næste uge. Jon Bock fortæller, at der både var videoovervågning og to vidner til overfaldet.

Kilder oplyser, at gerningsmanden pga. volden har fået 1 års karantæne fra beværtningen.

Partileder: Løgnerpressen tier som sædvanligt

“Der har intet været at læse om overfaldet i løgnerpressen, selvom et overfald på en national leder af en ungdomspolitisk landsorganisation som DSU eller VU sikkert ville have ryddet forsiderne”, siger partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs fortsætter; ”Det er det sædvanlige! Når mørke kræfter overfalder vores danske patrioter med rå vold, så tier hele løgnerpressen, men hvis Zenia Stampe får en kritisk kommentar, eller en fed journalist får en bemærkning, så er der ikke grænser for de vandfald af tårer, som præger landets redaktionsrum.”

Hvad mener du om, at ungdomspolitikere overfaldes pga. deres politiske overbevisning? Kommer det bag på dig, at de etablerede medier ikke dækker den slags? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder og del gerne artiklen på Facebook.

  

Exit mobile version