SLAGELSE:
Efter en stribe brande, blandt andet på Antvorskov skole i Slagelse, og i et par containere, førte politiets efterforskning onsdag frem til anholdelsen af to 18-årige mænd fra Slagelse. De er sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse, og den ene er også sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer, efter at politiet fandt lidt amfetamin og et knojern hos ham. De er begge to blevet afhørt af politiet og blev løsladt igen efter afhøringen.