Site icon 24NYT

19-årig dræbt

Skibby

Klokken 04.25 i nat blev det anmeldt, at der havde været håndgemæng imellem to mænd i en bolig på Hybenvænget, og at en 19-årig mand i den forbindelse var kommet alvorligt til skade.

Politi og ambulancer blev sendt til stedet, men trods ihærdig indsats stod den 19-åriges liv ikke til at redde, og han blev erklæret død omkring klokken 05.

En cirka 40-årig mand på stedet blev efterfølgende anholdt og sigtet for manddrab, og han skal højst sandsynligt fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød onsdag eftermiddag.

Exit mobile version