Site icon 24NYT

19-årig varetægtsfængslet efter biljagt

Foto: Rigspolitiet.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede fredag den 2. marts en 19-årig mand i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Den 19-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens 252, hvor man i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Ved grundlovsforhøret blev den sigtede varetægtsfængslet frem til den 23. marts.

Hændelsen fandt sted onsdag den 28. februar om eftermiddagen på Hjertingvej i Esbjerg, hvor to køretøjer var involveret i en biljagt i høj fart i den indre del af Esbjerg.

Den sigtede var fører af et af de to køretøjer. Og på Hjertingvej påkørte bilen en cyklist, hvorved der skete materiel skade på cyklen.

Fra bilen, der var involveret i hændelsen, blev der desuden kastet en ukendt genstand mod det andet køretøj.

Den sigtede har dels nægtet forholdet, dels kæret varetægtsfængslingen til Veste Landsret.

Exit mobile version