Voldtægt – Hersegade, Roskilde
Lørdag kl. 02.22 anmeldte en 19-årig kvinde, at hun omkring kl. 00.30 var blevet udsat for en voldtægt i en baggård til Hersegade 13 i Roskilde. Hun forklarede, at hun forinden havde mødt en ung mand, som pressede hende ind i baggården, hvor han voldtog hende.
Området blev afsøgt med hunde, og politiet gennemførte de nødvendige tekniske undersøgelser i løbet af natten.
Den mistænkte beskrives som 18-25 år gammel, 180-190 cm høj, iført lyse bukser og en lys trøje med korte ærmer. Han talte dansk.
Politiet hører gerne fra vidner på tlf. 114, som har set de to sammen, eller som har oplysninger om, hvem den unge mand kan være.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)