2-årigt barn druknet under udflugt med daginstitution – Det lykkedes i første omgang at genoplive barnet

Drukneulykke – Rævebæk, Mørkøv – Holbæk

Kl. 10.26 torsdag kom et alarmopkald om en drukneulykke ved et vandhul ved Rævebæk i Mørkøv, hvor en privat daginstitution var på udflugt. En 2-årig dreng var kommet væk fra gruppen, og blev fundet livløs i et vandhul. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor drengen var blevet reddet op og der var iværksat livreddende førstehjælp.

Lægehelikopteren blev tilkaldt og fløj drenge til Rigshospitalet i kritisk tilstand. Politiet underrettede de pårørende, som blev kørt til Rigshospitalet. Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken.

Når politiets undersøgelser er færdige vil Arbejdstilsynet i samarbejde med politiet tage stilling til om nogen kan drages strafferetsligt til ansvar. Holbæk kommune sørgede for krisehjælp til personalet. Drengens tilstand er fortsat kritisk.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)