20-årig ramt af skud

Onsdag aften fik politiet anmeldelse om skyderi på Klosterparkvej i Kalundborg. Politiet traf kort efter en 20-årig mand fra Roskilde, der var ramt af skud. Han var i følgeskab med flere venner.

De foreløbige oplysninger om sagen går ud på, at den 20-årige og nogle venner kom til Klosterparkvej forholdsvis kort tid før skuddene faldt. Her blev de truffet af en gruppe unge, hvoraf den ene af dem skød på den 20-årige, hvorefter de forsvandt fra stedet igen.

Den 20-årige er opereret i nattens løb, og hans tilstand beskrives som stabil.

Politiet kender ikke de nærmere omstændigheder omkring skyderiet, og har således heller ikke noget kendskab til motivet. Politiet kender ikke relationerne mellem parterne endnu. Der er efterforsket på sagen hele natten, og politiet har afhørt en række personer.

Vi har ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket. Der meldes ud, når vi kan fortælle yderligere.

Der er ikke anholdt nogen for drabsforsøget endnu, og politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger om sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)