Site icon 24NYT

20 års fængsel for drab

Retten i Kolding afsagde i går dom i en sag mod en 28-årig mand, der stod tiltalt for at have skudt og dræbt en 24-årig mand i Korskærparken i Fredericia den 24. februar 2020.

Den 28-årige mand, der er fra Fredericia, blev i går dømt for drabet efter straffelovens §81 a, og han blev i alt idømt 20 års fængsel. Herudover blev han også idømt et opholdsforbud i 7000 Fredericia, gældende i 10 år fra han bliver løsladt.

Sagen kort
Mandag den 24. februar 2020 blev en 20-årig mand skudt og dræbt i Korskærparken i Fredericia. En sortklædt person på scooter blev kort herefter efterlyst af Sydøstjyllands Politi, og den 28. februar 2020 blev den dengang 27-årige mand anholdt efter mistanke om at være identisk med personen på scooteren og dermed at være drabsmanden.

På baggrund af skudepisoden i Fredericia blev der i en periode oprettet visitationszoner i flere områder af Fredericia.

I dag blev den 28-årige dømt for drabet. Han ankede dommen.

Fakta
Efter straffelovens § 81a kan straffen forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af denne lovs §180.

Exit mobile version