Site icon 24NYT

2019 blev det farligste år i Danmark – meget går den het forkerte vej

Foto: Ungdomsbevægelsen Generation Identitær demonstrerer imod, at terrorafspærringer forskønnes. Bevægelsen frygter, at kamuflering og forskønnelse af terrorafspærring får vælgerne til at glemme, at der er personer i vores samfund, der har erklæret os krig.

Det går kun én vej, når det gælder risikoen for at blive voldtaget, overfaldet eller ramt af terror, tyder det på.

2019 blev det farligste år i Danmark i mange år. Det tyder tal fra Danmarks Statistik på.

Den statslige myndighed viser statistikker over visse forbrydelser siden 1995, og tallene taler sit tydelige sprog. Danmark er blevet farligere.

Særligt siden 2015 er antallet af anmeldte voldtægter og voldsforbrydelser steget kraftigt.

Mange flere voldtægter

Mens der i 1995 blev anmeldt 447 voldtægter, blev der i de seneste 12 måneder anmeldt 1047 voldtægter. Det er langt over en fordobling. I 3. kvartal af 2019, blev der anmeldt 289 voldtægter. Det svarer til godt tre anmeldte voldtægter dagligt.

Antallet af anmeldte voldsforbrydelser er også steget kraftigt de senere år. I 1995 blev der anmeldt i alt 13.103 voldsforbrydelser. I de seneste 12 måneder var tallet steget til 26.910, altså over en fordobling.

Danmarks Statistik viser ikke tal for antallet af forhindrede terrorforsøg. Kigger man på mængden af terrorafspærringer – de såkaldte “koranklodser” – og øvrige terrorforanstaltninger, er der dog ingen tvivl om, at terrortruslen den senere tid er vokset til et historisk højt niveau.

Kraftig stigning siden 2015

Det er ikke kun cementblokke og tungt bevæbnede soldater og politifolk, som er begyndt at fylde mere i gadebilledet siden 2015. Også når det gælder voldtægter og voldsforbrydelser tyder det på, at netop 2015 var et skelsættende år.

Det ses tydeligt på de to nedenstående grafer fra Danmarks Statistik.

Antallet af anmeldte voldtægter 1995 til 3. kvartal 2019:

Graf fra Danmarks Statistik: Antallet af anmeldte voldtægter er steget kraftigt siden 1990’erne. Særligt siden 2015 er tallet steget voldsomt.

Antallet af anmeldte voldsforbrydelser 1995 til 3. kvartal 2019:

Graf fra Danmarks Statistik: Antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget kraftigt siden 1990’erne. Særligt siden 2015 er tallet steget voldsomt.
Exit mobile version