22-årig varetægtsfængslet efter brande

NAKSKOV

En 22-årig mand fra Nakskov blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 11. maj. Han er sigtet for syv tilfælde af forsætlig brandstiftelse, der har været i Nakskov siden slutningen af marts. Der har været ild i affaldsbeholdere og containere og i et par huse, men heldigvis er ingen kommet til skade. Politiets efterforskning førte fredag eftermiddag frem til anholdelsen af den 22-årige, og politiet undersøger nu, om der kan være forbindelse til yderligere brande i lokalområdet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)