22-årig stukket i maven med kniv – politiet søger vidner

Østjyllands Politi søger vidner til det knivoverfald, der fandt sted lørdag d. 11. august om aftenen i Randers midtby. På overvågningsvideoer har politiet konstateret, at der var mange mennesker på gerningsstedet.

Så har du overværet slagsmålet, eller har du optagelser af det, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 114.

Sagen begyndte lørdag aften kl. 21.56, hvor politiet fik en anmeldelse om et større slagsmål på Storegade foran Joci Sushi i Randers. I forbindelse med slagsmålet blev en 22-årig mand stukket flere gange i armen og maven, så han var i livsfare. Han blev bragt til behandling på sygehuset, hvorefter hans tilstand blev erklæret stabil.

Østjyllands Politi var hurtigt på stedet med flere patruljer. Her lykkedes det at anholde én af de formodede gerningsmænd. Han, en 26-årig mand, blev sigtet for kvalificeret vold og fremstillet i grundlovsforhør den følgende dag. Efter en intensiv efterforskning er det foreløbigt lykkedes at sigte endnu en formodet gerningsmand for sin medvirken. Konkret er der tale om en mand på 37 år, der er sigtet for forsøg på manddrab. Begge er nu varetægtsfængslet i sagen.

LÆS OGSÅ:  17-årig udlænding anholdt for groft hjemmerøveri og drabsforsøg på ældre dansk mand

Det er politiets opfattelse, at endnu flere deltog i slagsmålet, og sagen efterforskes endnu. For at få belyst, præcist hvad der skete, og hvem der var involveret, beder Østjyllands Politi borgerne om hjælp.

Kontakt Østjyllands Politi på 114, hvis du har været vidne til episoden eller har relevant viden, du endnu ikke har delt med politiet.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb