23-årig sigtet for sprængning i Dragør

Efter en intensiv efterforskning har Københavns Politi anholdt en ung mand, som mistænkes for at stå bag en eksplosion i Dragør natten til mandag.

 

En 23-årig mand bliver her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret sigtet for den sprængning, der natten til mandag den 6. marts gik ud over en butik på Magleby Torv i Dragør.

Den 23-årige mistænkes for at have anbragt og detoneret ca. fem kilo sprængstof ved butikkens bagside, som blev kraftigt beskadiget ved eksplosionen. Ingen personer kom til skade.

Manden blev anholdt i går eftermiddag i København, og Københavns Politi kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser som led i den fortsatte efterforskning.

Grundlovsforhøret finder sted om kort tid, og anklagemyndigheden vil begære lukkede døre. Københavns Politi har derfor ikke yderligere kommentarer.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)