KORSØR:
En 25-årig mand fra Korsør blev tirsdag kort efter klokken 19.00 overfaldet af en anden kunde i et supermarked på Tårnborgvej i Korsør. Det var en tilsyneladende uskyldig ordveksling, der gjorde, at den anden kunde overfaldt den 25-årige, skubbede ham op ad en kølemontre og tog kvælertag på ham. Andre kunder forsøgte at tilbageholde voldsmanden, men det lykkedes ikke.
Han beskrives som: Mand, ca. 30 år, 190-200 cm høj. Han var kraftig af bygning, solbrun i huden og havde brunt, kort hår. Han talte dansk og havde en sort T-shirt på.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.