25 mio. forskningskroner til ny matematik-professor på SDU

For de fleste er fysikernes strengteori fuldstændig umulig at forstå, ja ligefrem kontra-intuitiv. For hvordan kan man rumme i sit hoved, at vores verden ikke er opbygget af små tredimensionelle byggestene som atomer, elektroner og kvarker, men at den i stedet er opbygget af vibrerende strenge i ikke mindre end 11 dimensioner?

Vivek Shende, professor i matematik, kan ikke alene rummet ideen; han forsker også i den på højt plan. Han er uddannet og har forsket på nogle af de mest prestigefyldte universiteter i USA; Princeton, MIT, University of California, Berkeley, og nu er han flyttet til Odense for at fortsætte sit arbejde på Syddansk Universitet.

Danske fonde støtter massivt op om hans flytning til Danmark. Grundforskningsfonden har bevilget otte mio. kr., Novo Nordisk Fonden seks mio. kr., og nu altså 25 millioner fra Villum Fonden.

Bevillingerne skal selvfølgelig ses som en anerkendelse af Vivek Shendes vigtige bidrag til matematisk forskning, men de er også et udtryk for en bestræbelse på at tiltrække kapaciteter til danske forskningsinstitutioner og give dem mulighed for at etablere frugtbare forskningsmiljøer, som kan tiltrække flere dygtige forskere og studerende.

Matematikkens forsøg på at bevise superstrenge

Matematik er grundlaget for at beskrive og forstå den verden, vi lever i. Klassisk matematik beskriver således den klassiske fysik, fx naturlovene. Men når vi kommer til kvantefysikken, som overhovedet ikke følger naturlovene, duer den klassiske matematik ikke længere, og her er der brug for matematikere som Vivek Shende.

–        Vi har ikke noget matematisk sprog til at beskrive kvantefysikkens verden endnu. Og derfor kan vi ikke sætte den på formler, og så er det jo svært at bruge kvantefysikken til noget, forklarer Vivek Shende.

Der er ellers rigeligt at bruge kvantefysikken til. Ligesom den klassiske fysik har ført til gigantiske fremskridt, fx den industrielle revolution, kan kvantefysikken også føre til enorme forandringer i vores samfund; fx computere, der er en milliard gange mere kraftfulde end i dag.

Og så er der superstrengene, som er om muligt endnu mere mystiske end kvantefysikkens fænomener.

–        Strengteorien giver os nogle forudsigelser, som vi ikke er i stand til at verificere, fordi vi ikke har de matematiske redskaber til det. Med min bevilling fra Villum skal jeg forsøge at finde sådanne matematiske redskaber og se, om forudsigelserne kan verificeres. Hvis de kan det, kan de bidrage til at, vi en dag kan levere et matematisk bevis for strengteorien og dermed for, hvordan vores verden er opbygget på det niveau, der ligger under atom-størrelse, siger Vivek Shende.

Gode vilkår for matematikere i Danmark

Det er første gang, han skal bo i et andet land end USA, men han har været på flere forskningsophold rundt om i verden. Om han opholder sig i London, Tokyo, Shanghai eller Odense gør ikke den store forskel for ham. Det vigtige er at have inspirerende kolleger omkring sig.

–        Der er et meget spændende miljø på Center for Kvantematematik på SDU, og det er ret enestående at få mulighed for at samle dygtige kolleger og studerende omkring mig. I USA er matematikforskning ofte noget, man bedriver alene eller måske et par kolleger sammen, mens der i Danmark er gode muligheder for at danne større forskningsgrupper.

Vivek Shende har ville været matematiker lige så længe, han kan huske. Da han som 3-4-årig kom til psykolog, fordi han ikke kunne sidde stille i børnehaven, startede psykologen med at teste hans koncentrationsevne.

–        I USA tror man altid, at børn har ADHD, når de ikke kan sidde stille, så det skulle jeg også testes for. Mine forældre har fortalt mig, at jeg elskede de prøver, jeg fik af psykologen og bad om flere. Han konstaterede ret hurtigt, at jeg ikke havde koncentrationsproblemer, og foreslog mine forældre at finde en matematiker, jeg kunne være sammen med.

Matematik er et stille, rent tempel

Sammen med sin nye matematiker-ven spillede Vivek Shende skak, og de snakkede om geometri og løste forskellige matematiske opgaver sammen.

–        Da gik det op for mig, at man kunne blive matematiker, og det ville jeg.

The rest is history, som man siger, og nu er Vivek Shende altså i en alder af 37 blevet professor i matematik.

–        Matematikken er næsten en religiøs oplevelse for mig. Det er som at komme ind i et stille, rent tempel med smuk arkitektur og intet andet. Der er kun mig, min blyant og et stykke papir.