En kvart million danskere får nu mulighed for at købe en individuel lønsikring, som betyder, at de ikke skal på jobcenteret, hvis de bliver ledige, ligesom den nye lønsikring forsikrer dem mod indtægtstabet ved ledighed med en langt højere månedlig ydelse end dagpengene.
For samme pris som et a-kassekontingent kan man få 30.000 kroner om måneden i et halvt år eller 25.000 kroner om måneden i et helt år – og man er fuldstændig fri for jobcenteret. Til sammenligning udgør dagpengene under 19.000 kroner om måneden. Det nye lønsikringsprodukt vurderes at blive startskuddet til en ny udvikling på arbejdsmarkedet, som minder om de private sundhedsforsikringers indtog i 1990-erne.
Den nye lønsikring uden jobcenter er et attraktivt tilbud til en gruppe på cirka 250.000 beskæftigede, hvis behov og prioriteringer i dag behandles stedmoderligt i dagpengesystemet. Årelang udhuling af dagpengenes værdi betyder, at en række faggrupper med meget lav ledighed, solid uddannelsesbaggrund og pæn indtægt reelt er ringe økonomisk stillet ved ledighed i forhold til deres lønindkomst, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.
”Gennem en årrække er kompensationsgraden i dagpengesystemet blevet udhulet i en sådan grad, at op mod 400.000 danskere har valgt at tegne en lønsikring i tillæg til deres a-kassemedlemsskab. Det er en fordobling på tre år og illustrerer med al tydelighed, at dagpengeforsikrede ikke længere føler sig tilstrækkelig sikret økonomisk, hvis de mister jobbet. Faktisk vil en stor gruppe på arbejdsmarkedet være endnu bedre stillet økonomisk ved at være dækket af en privat forsikring helt uden om a-kasse- og beskæftigelsessystemet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
En sådan forsikring lancerer Ase nu for en række faggrupper med lang og mellemlang videregående uddannelse, der er kendetegnet ved lav ledighedsrisiko og solid indkomst. Det gælder eksempelvis sygeplejersker, lærere, landmålere, tandlæger, ingeniører, økonomer, jurister og læger. Den individuelt tilpassede lønsikring betyder, at de i tilfælde af ledighed vil kunne få en langt højere ydelse end dagpengesatsen. Den høje indtægtsdækning gælder i en kortere periode – typisk et halvt eller et helt år. Samtidig tilbydes de privat og professionel karrieresparring og slipper helt for jobcentret under ledighedsforløbet, forklarer Ase-direktøren.
”Ud over at give en overset gruppe i dagpengesystemet mulighed for at vælge et forsikringstilbud, der modsvarer netop deres behov og prioriteringer, vil Ase gerne sætte fokus på skævheden i det nuværende system. I dag er forsikringselementet i dagpengesystemet efterhånden så udvandet, at mange står uden reel økonomisk sikkerhed, hvis de bliver ledige. Særligt for mellem- og højindkomstgrupperne udhules trygheden. Det åbner for en omfattende modernisering og til dels privatisering af den danske arbejdsmarkedsmodel, der ikke er set større siden introduktionen af de private sundhedsforsikringer tilbage i 1990-erne,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Ase har i flere omgange påpeget konsekvenserne af den faldende kompensationsgrad i dagpengesystemet og blandt andet foreslået en ny dagpengemodel med markant højere månedlig dagpengeydelse, der løbende nedtrappes gennem dagpengeperioden. Også vismændene har advaret og anbefalede tilbage i efteråret 2014 at sikre dagpengefunktionen ved at hæve dagpengesatsen ved korte ledighedsforløb betinget af en relativ stærk beskæftigelseshistorik.
”Fundamentet for fleksibiliteten i den danske model kræver en balance, der opfattes som fair, hvis mellem- og højindkomstgrupperne fortsat skal være med til at finansiere dagpengesystemet. Den balance er tippet, så mange i dag ikke længere oplever, at dagpenge som kompensation for indkomsttab ved ledighed giver den tilstrækkelige tryghed i hverdagen. Vi er nødt til at fremtidssikre dagpengesystemet. Fortsætter udviklingen ufortrødent, kommer selve fundamentet i fare,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Siden midten af 1990-erne er værdien af dagpengene faldet fra 63 procent til 54 procent i 2018 for den gennemsnitlige industriarbejder. For over halvdelen af lønmodtagerne udgør dagpengene i dag kun 60 procent eller mindre af den tidligere indtægt. Hver fjerde lønmodtager får kun 52 procent eller mindre af den tidligere indtægt, og for akademiske stillinger er den gennemsnitlige kompensationsgrad sjældent højere end 35 procent.