27-årig stukket med kniv i maven – 35-årig mand varetægtsfængslet

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet en 35-årig mand fra Ringsted i fire uger. Københavns Vestegns Politi sigter ham for at stukket en 27-årig mand med en kniv i maven på Søborg Hovedgade.

Knivstikkeriet skete den 5. maj og Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket hændelsesforløbet. Politiet sætter den 35-årige i forbindelse med sagen og anholdt ham onsdag morgen. Han blev her til eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup sigtet for drabsforsøg.

Begrundet mistanke om grov vold

– Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at manden i hvert fald havde begået grov vold. Han er nu fængslet frem til 13. juni, og nu fortsætter politiets efterforskning, siger anklager Charlotte Jørgensen.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og derfor kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)