Den 29-årige mand fra Vejle, som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding kl. 11.00 erkendte sig skyldig i alle tre forhold, som han blev sigtet for.
Den 29-årige var sigtet for voldtægt ved anden seksuelt forhold end samleje begået mod en 11-årig dreng i december 2018, og ved dagens grundlovsforhør blev han sigtet for yderligere to forhold.
I et andet tilfælde begået mellem den 1. september 2019 og 1. november 2019 blev den 29-årige ligeledes sigtet for at have haft andet seksuelt forhold end samleje med den samme 11-årige dreng, for blufærdighedskrænkelse og for besiddelse og distribution af børnepornografi.
Hertil kom endnu en sigtelse for at have haft andet seksuelt forhold end samleje med den 11-årige dreng og for blufærdighedskrænkelse – foregået i perioden mellem 1. september 2019 og 1. januar 2020.
Den 29-årige blev ved dagens grundlovsforhør fængslet i 4 uger. Sagsbehandling fortsætter nu, og der venter den 29-årige en domsforhandling, hvor han vil modtage sin endelige dom.
Dem 29-årige kærede ikke afgørelsen.