29-årig stak køkkenkniv i ekskærestes ven – skal mentalundersøges

Retten i Horsens. Foto: Per Johansen.

Retten i Horsens behandlede onsdag den 31. januar en sag mod en 29-årig mand fra Horsens, der blandt andet var tiltalt for flere tilfælde af vold, herunder grov vold og knivstikkeri.

Den 29-årige ragede i september 2016 uklar med sin daværende kæreste. I den forbindelse kastede han en stol efter hende, der ramte hende på kroppen og gav flere mærker. Hun hoppede efterfølgende ud ad vinduet og søgte tilflugt hos en ven.

Et par måneder senere i december 2016 opsøgte den 29-årige mand vennen, som kæresten søgte tilflugt hos, på hans bopæl i Horsens.

”Her tog den 29-årige halsgreb på ham og stak ham flere gange med en køkkenkniv, der lå i lejligheden. Kniven tog manden efterfølgende med hjem og smed ud,” forklarer anklagerfuldmægtig ved Sydøstjyllands Politi, Tobias Engby.

LÆS OGSÅ:  Rockere fra AK-81 anholdt for vold og knivstikkeri – 34-årig ramt i brystet og ansigtet

Et år efter var den tiltalte igen indblandet i vold. Under denne episode på en sportsbar i Horsens nikkede den tiltalte bestyreren en skalle, da han blev bedt om at gå udenfor at tale i telefon.

Under hele sagen har manden nægtet sig skyldig. Domsmandsretten fandt på baggrund af vidners forklaringer sammenholdt med flere tekniske beviser, at den tiltalte var skyldig i de tre nævnte voldsforhold. Dommeren udsatte dog sagen for at der kan blive foretaget en mentalundersøgelse, som skal klarlægge, om den 29-årige mand er egnet til en almindelig straf.

For Anklagemyndigheden mødte anklagerfuldmægtig Tobias Engby.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb