3-årigt barn død i dagsinstitution – nu er der nyt

Fyns Politi har nu afsluttet efterforskningen i forbindelse med ulykken på en legeplads i daginstitutionen i Nyborg Kommune, hvor en 3-årig dreng mistede livet.

Efterforskningen har vist, at der er tale om en meget tragisk hændelig ulykke, som ingen strafferetlig kan drages til ansvar for.

Ulykken skete på legepladsen i daginstitutionen, Myretuen i Ullerslev i Nyborg Kommune onsdag den 15. september. Politi og ambulance blev alarmeret klokken 13:39, men trods førstehjælp på stedet og efterfølgende behandling på sygehuset stod drenges liv ikke til at redde.

De pårørende er underrettet.

I forbindelse med den tragiske hændelige ulykke i Ullerslev i Nyborg kommune kan Fyns politi supplerende oplyse, at ulykken skete i forbindelse med den 3-årige drengs leg ved en nøddebusk på daginstitutionens område. Fyns politi har endvidere lovet forældrene til den 3-årige dreng, at viderebringe deres anerkendelse af personalet på daginstitutionen.