3 personlige gaveidéer til bedsteforældrene

Der skal oftest ikke det store til, for at glæde bedsteforældre med gaver fra børnebørn eller børn. Mange bedsteforældre, som når op i alderen, har svært ved at finde på ønsker, da de stort set har alt. Derfor kan det tit være en stor udfordring at finde på gaveidéer, når den står på jul og fødselsdag.

Vi har fundet 3 bud på, hvad man som børn og børnebørn kan forære de kære bedsteforældre.

Den sunde og syndige kurv

Hvad giver man kvinden og manden, der har alt? Man kan for eksempel give dem en kurv fyldt op med alverdens lækkerier af sunde og syndige madvarer, som man ved falder i god jord. Det kan være deres yndlingschokolade, kvalitetsrig kaffe eller te, en god specialøl, nogle sprøde cookies, gerne hjemmelavet osv.
Det handler i bund og grund om at udvælge nogle af de madvarer, som man ved, de holder af, og tit selv hygger sig med derhjemme. Det kan også være produkter som for eksempel strømper, bloklys og servietter, natcreme osv.

En personlig fotobog

De fleste bedsteforældres hjem er fyldt med familiebilleder af børn, børnebørn, søskende m.fl.
Et godt bud på en meget personlig og varm gave, både fra børn og børnebørn, er en fotobog, hvor man har udvalgt nogle billeder, gerne med bedsteforældrene på billederne også. På den måde kan de til enhver tid mindes de gode tider og oplevelser med hele familien. En fotokalender kunne lige så være en god gaveidé. Klik her og se de mange muligheder for visuelle gaveidéer.

Hjemmelavede gaver

Hjemmelavede gaver er noget, som bedsteforældre værdsætter og sætter stor pris på, særligt hvis de kommer fra børnebørnene. Det kan være alt lige fra bordskånere af træ, gipsaftryk af hænder og fødder eller gjort med maling på et papir, der indrammes. Mulighederne er mange. Det kan også være bagværk, som børnebørnene selv har været i køkkenet og kreere. Gaver behøver ikke altid at koste mange penge. Det er lige så vel tanken, der tæller.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)