30-årig fremstilles i grundlovsforhør efter vold og trusler

VÆGGERLØSE: En 30-årig mand fra Sydfalster blev torsdag klokken 19.02 anholdt og sigtet for flere tilfælde af vold, trusler, overtrædelse af våbenloven, tyveri og kørsel uden førerret.

Den 30-årige blev anholdt, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at der var noget tumult ved en adresse i Væggerløse. Det var opstået på grund af et mindre færdselsuheld, der skete i krystet Stovbyvej/Gedser Landevej, og den 30-årige overfaldt en 56-årig kvinde med flere knytnæveslag i ansigtet, og han truede med at slå hende ihjel og viste hende en peberspray. En 61-årig mand fik også et par slag i ansigtet, og desuden stjal den 30-årige et sæt bilnøgler fra den 61-årige. Den anholdte fremstilles fredag klokken 13.00 i retten i grundlovsforhør.