34-årig mand stukket med kniv i ballen

Østjyllands Politi modtog kl. 18.44 en anmeldelse om, at en person var blevet stukket med kniv på Silkeborgvej i Åbyhøj tæt på Christian Winthers Vej.

Da politiet kom frem traf de en 34-årig mand, der var blevet stukket med kniv i den ene balle. Desuden var hans bil blevet påkørt af en anden bil. Knivstikkeriet og påkørslen er formentligt sket i forbindelse med en uoverensstemmelse mellem en større gruppe personer.

Østjyllands Politi efterforsker nu episoden for at finde frem til gerningsmændene, og hvad der præcist er foregået.

Imens efterforskningen pågår, er området på vejen afspærret.

Hvis du har set episoden eller har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Indtil videre har Østjyllands Politi ikke yderligere kommentarer.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)