35-årig fængslet efter fund af større parti narko

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet en 35-årig mand for besiddelse af ca. 850 gram kokain i en lejlighed i Søborg

Fremstillingen af manden skete efter at specialafdelingen Operativ Støtte under Københavns Vestegns Politi slog til mod mandens bopæl i går. Her fandt man de ca. 850 gram kokain, som politiet vurderer at manden havde med henblik på overdragelse eller videresalg til et større antal personer.
”Jeg er tilfreds med at retten valgte at følge Anklagemyndighedens indstilling om at varetægtsfængsle manden i 4 uger”, siger senioranklager Rasmus Kim Petersen.
Da retsmødet foregik bag lukkede døre, har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)