38-årig mand sigtet for trusler og hærværk

Fredag kl. 21.21 modtog politiet via 112 en anmeldelse om en 38-årig mand, der med en økse smadrede vinduer på en svalegang i en høj beboelsesejendom i Randers C. Manden var mødt op for at tage kontakt til en ekskæreste, der bor i ejendommen.

Patruljer ankom hurtigt og evakuerede ekskæresten samt en 10-årig pige. Den 38-årige forskansede sig herefter i ekskærestens lejlighed, men via dialog og forhandling lykkedes det at få ham til at smide øksen, hvorefter han blev anholdt uden større dramatik.

Manden er nu sigtet for trusler mod livet og flere hærværksforhold.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)