3F i hadefuldt angreb på Israel

Fagforeningen 3F dbruger sin magt til at støtte hadefuld anti-israelsk propaganda, opfordre til boykot af Israel og afvise Israels eksistensret som en moderne jødisk stat.

Den 4. juli afholdes der demonstration mod Israels plan om annektering af dele af Vestbredden på “Palæstinas Plads” i København. Blandt arrangørerne er 3F Palæstina-netværk.

Pladsen rigtige navn er Israels Plads og den ligger tæt på Nørreport Station i København. Pladsen blev navngivet i 1968 i forbindelse med 25-årsdagen for redningen af de danske jøder til Sverige under Anden Verdenskrig i oktober 1943.

Ved at ændre pladsens navn til “Palæstinas Plads” forsøger arrangørerne at dæmonisere Israel, slette de tætte historiske forbindelser mellem det jødiske folk og Danmark samt den historiske, kulturelle og religiøse forbindelse mellem det jødiske folk og dets land – Israel.

Uanset hvor mange anti-israelske demonstrationer 3F måtte arrangere, er den palæstinensiske sag yt over hele verden. Det kan man læse mere om her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)