I et indlæg med overskriften ”Indsigt” i Børsen har avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, og Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm, udtrykt medlidenhed med de 78 pct. af amerikanerne, som ifølge en meningsmåling foretaget af Forbes lever fra lønseddel til lønseddel.
”Et tilsvarende dansk tal findes ikke. Det danske tal er formentlig et stykke under 20 pct”, siger Louise Aggerstrøm til Børsen. Forkert. Det faktiske tal for Danmark er ca. 40 pct. Det er pinligt, at Danske Banks privatøkonom ikke kender tallet. Og det er talsjusk, når Børsen ukritisk formidler forkerte tal. Avisen bør stramme sig an, hvis den skal opfattes som et medie, der leverer en seriøs dækning af det økonomiske stof.
Virkeligheden er, at danskerne får sværere og sværere ved at få pengene til at slå til. Hver 10. dansker oplever, at deres økonomi er udfordret i en sådan grad, at de betegnes som økonomisk sårbare. De kan f.eks. ikke betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge, eller de er nødt til at fravælge bilen af økonomiske grunde. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i 2023. Det er det højeste antal i statistikkens levetid.
En ny Tryghedsmåling fra TrygFonden viser, at 4 ud af 10 voksne danskere frygter uforudsete regninger. 39 pct. er ”noget utrygge” eller ”meget utrygge” for at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift. Andelen er vokset fra tilsvarende 33 pct. i målingen fra 2023. De ca. 40 pct. af danskerne bruger altså rub og stub af deres løn og er ude af stand til at betale eller lægge penge til side til uventede udgifter, spare op til fast ejendom eller investere i håb om at kunne supplere lønindkomsten.
Næsten hver anden dansker siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande. 3 ud af 10 danskere er nødt til at låne penge for at betale regningerne. Det er især danskere med de laveste indkomster, der bliver presset, fordi inflationen rammer alle typer varer. Folk med de laveste indkomster er ganske vist i job, men har utilstrækkelige indtægter og stærkt begrænsede aktiver at stå imod med. Mange prøver derfor at skære budgettet til og skære de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeaway-mad mv.
Mange tusinde danskere har enten ingen opsparing til pension eller sparer meget lidt op. Det er kun de færreste danskere, der har råd til at gå på pension før tid. En analyse fra Sampension viser, at ca. 65 pct. af danskerne under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder. Men det er kun 11 pct., der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af ens nuværende løn. Det er primært de mest velbjærgede danskere med både stor pensionsopsparing, friværdi og opsparing i frie midler, der har råd til at kvitte kontorstolen før tid. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse har 20 pct. råd til at trække sig fem år før tid, mens det for faglærte er 10 pct. og for ufaglærte kun 7 pct.
Tal fra Forsikring & Pension, F&P, viser, at der i dag er 12,5 pct. af danskerne mellem 25 og 59 år, der slet ikke har nogen opsparing. Det vil sige 338.000 personer, hvoraf de 240.000 er på overførselsindkomst, mens de 78.000 er lønmodtagere og de 18.000 er selvstændige. De risikerer at gå voldsomt ned i levestandard, den dag de går på pension.
Også hos de danske unge fylder bekymringer om økonomi mere og mere. Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det kortlægger en rapport fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.
Rapporten viser samtidig, at andelen af unge, der oplever at have en presset økonomi, er stigende. 7 ud af 10 unge siger, at deres liv er ”helt til rotterne” og 25 pct. ”skammer sig” over deres økonomi. Det kan derfor ikke undre, at unge mennesker i Danmark langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. Op mod hver anden familie giver økonomisk støtte til deres voksne børn, selv lang tid efter de er flyttet hjemmefra.
André Rossmann