Gymnasier og erhvervsuddannelser får på finansloven 2021 tilført ca. 400 mio. kr. om året frem til 2024 via taxametertilskuddene for at styrke den faglige kvalitet i hele landet, skriver Berlingske.
24NYT: I 2017 søgte intet mindre end 74 pct. af ungdomsårgangen ind på en gymnasial uddannelse, og det er alt for mange. 74 pct. af en årgang har nemlig ikke noget at gøre på gymnasiale uddannelser. Politikerne har imidlertid bestemt, at så mange som muligt på skatteydernes regning skal gennem gymnasiernes pølsemaskine, for naturligvis er det sådan, at der inden i ethvert ungt menneske gemmer sig en kandidat i statskundskab.
Taxametersystemet flytter fokus fra kvalitet til økonomi. I storbyerne konkurrerer gymnasierne indædt med hinanden for at tiltrække elever og dermed penge. Penge er nøgleordet og omdrejningspunktet for alle parametre. Det kan ikke undre, at gymnasierne optager så mange elever som muligt, for de får en kvart million kroner for hver elev, de optager. Og det kan derfor ikke undre, at stort set alle elever gennemfører.
De 400 mio. kr. til taxametersystemet vil derfor ikke ”styrke den faglige kvalitet i hele landet”, men derimod bidrage til at opretholde et system, som svækker fagligheden og studiekompetencen i uddannelsessystemet.