49-årig mand stukket med kniv

Sydøstjyllands Politi modtog i dag torsdag den 3. september ca. kl. 08.20 en anmeldelse om et knivstikkeri i Vejle.

Ved patruljens fremkomst viste det sig, at en 49-årig mand fra Vejle var blevet stukket med en kniv i Fredensgade. Den formodede gerningsmand, en 47-årig mand fra København, er efterfølgende anholdt.

De to personer har en relation til hinanden og det antages, at der er tale om et internt opgør. Vi kender ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt baggrunden for hændelsen, ligesom relationen mellem de to heller ikke er endeligt klarlagt og afklaringen deraf er en del af den videre efterforskning.

Den 49-årige mand er blevet kørt til sygehuset. Hans tilstand er pt. ukendt.

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu sagen og har derfor ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)