5 1/2 år fængsel for narkohandel

39-årig mand dømt for besiddelse og handel med narkotika i Rødovre

Retten i Glostrup har i dag idømt en 39-årig mand fem et halvt års fængsel for besiddelse og handel med narkotika. Da politiet slog til mod mandens adresse i Rødovre i november 2020, fandt man både amfetamin og kokain på stedet og manden erkendte at have solgt eller haft til hensigt at sælge ca. 4,5 kilo amfetamin og ca. 150 gram kokain. Ransagningen skete på baggrund af efterforskning hos Københavns Vestegns Politi.
”Sagen her viser, at der bliver slået hårdt ned, når politiet afdækker besiddelse og handel med narkotika, siger senioranklager Peter Rask.

Sagen kørte som en tilståelsessag og manden modtog dommen.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)