Site icon 24NYT

52-årig mand dømt for forsøg på manddrab

Retten i Viborg har fresdag afsagt dom i en sag, hvor en dengang 51-årig mand affyrede to skud og ramte en kvinde. Manden blev dømt for forsøg på manddrab og for forsætlig fareforvoldelse og fik syv års fængsel.

 

 

Det var den 21. marts 2022 nord for Silkeborg, at en nu 52-årig mand skød mod to familiemedlemmer og ramte den ene, en 51-årig kvinde, der pådrog sig potentielt livstruende skader.

Fredag, den 12. maj 2023 har retten i Viborg fundet manden skyldig i drabsforsøg på den 51-årige kvinde og for at have udsat en 27-årig mand for forsætlig fare. Retten idømte ham syv års fængsel. Den 52-årige blev desuden dømt for besiddelse og anvendelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

”Jeg er tilfreds med, at retten har dømt efter anklagemyndighedens påstand om forsøg på manddrab og forsætlig fareforvoldelse ved at have skudt mod de to personer. Det er særdeles alvorligt, hvilket fængselsstraffen også afspejler,” siger specialanklager Pia Koudahl, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden ankede dommen til frifindelse. Manden er fortsat fængslet.

Exit mobile version