Site icon 24NYT

56.000 flere ledige på tre måneder

Bruttoledigheden steg med 6.200 fuldtidspersoner i maj, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det højeste niveau siden december 2012.

På trods af hjælpepakker, herunder ikke mindst trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation, har titusinder mistet deres job. ”Ledigheden ser desværre ikke ud til at have toppet, og derfor er der behov for at sætte mere skub i økonomien, så de ledige hurtigt kan komme i arbejde igen. Ellers risikerer vi, at krisen trækker ud, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Bruttoledigheden steg med 6.200 fuldtidspersoner i maj, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sammen med stigninger i marts og april er antallet af bruttoledige under coronakrisen dermed steget med knap 56.000 til 156.400 fuldtidspersoner, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er det højeste niveau siden december 2012.

Stigningen i ledigheden kommer på trods at, at der er blevet iværksat en række hjælpepakker. Det gælder ikke mindst trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation, hvor der på nuværende tidspunkt er blevet udbetalt lønkompensation for over 250.000 lønmodtagere. Dertil er der blevet udbetalt kompensation til tæt på 70.000 selvstændige.

– Hjælpepakkerne har i den grad holdt hånden under arbejdsmarkedet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor slemt det havde set ud i deres fravær. Men selv om der er blevet kastet adskillige redningskranse ud, så er ledigheden desværre steget historisk hurtigt de seneste måneder, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i FH.

Yderligere stigning på vej
Meget tyder på, at ledigheden vil stige yderligere de kommende måneder. Dels er der en del af de lønmodtagere, der er blevet fyret siden marts, som har haft opsigelsesperioder på tre måneder eller mere. De begynder at vise sig i ledighedsstatistikken fra 1. juli og frem. Dels begynder en periode efter sommerferien med udfasning af lønkompensationsordningen og de øvrige hjælpepakker, hvilket kan indebære flere fyringer.

– Selv om samfundet er ved at åbne igen, og vi har COVID-19-smitten under kontrol herhjemme, så er den økonomiske del af coronakrisen desværre ikke slut. Genåbningen betyder, at økonomien rejser sig igen. Det lysner. Men vi har endnu ikke set den fulde effekt af de fyringer, der er sket. Samtidig går vi en usikker periode i møde med udfasningen af hjælpepakkerne. Flere dele af økonomien er fortsat ramt af begrænsninger på aktiviteten. Og så er vi jo et lille land, der også er afhængig af, at det går godt i landene omkring os. Vi har brug for efterspørgsel fra både ind- og udland. Så der vil formentlig gå en del tid endnu, før aktiviteten er tilbage på det, vi så før krisen, siger Mette Hørdum Larsen.

Behov for finanspoltisk stimulans
– Vi skal gøre, hvad vi kan, for at krisen ikke trækker ud. Der er allerede blevet aftalt tiltag, som skal bidrage til genopretningen, herunder udbetaling af indefrosne feriepenge, tilskud til ydelsesmodtagere og øget fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Det er skridt i den rigtige retning. Men der er brug for mere finanspolitisk stimulans, så vi kan få dansk økonomi og arbejdsmarkedet tilbage i topform, siger Mette Hørdum Larsen.

Exit mobile version