56-årig mand stukket ned

Grundlovsforhør: 35-årig kvinde sigtet for drabsforsøg

En 35-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør i dag fredag den 24. maj 2019 kl. 14.00 ved Retten i Hjørring. Hun er sigtet for drabsforsøg.

Nordjyllands Politi modtog i går torsdag kl. 21.53 en anmeldelse om et knivstikkeri i Støvring. Her havde en 35-årig grønlandsk kvinde ifølge en 56-årig mand stukket ham i brystet.

Politiet anholdt kvinden på gerningsstedet – den 56-årige mands bopæl. Hun er nu sigtet for drabsforsøg og fremstilles i dag fredag kl. 14.00 i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

”Parterne i sagen kendte hinanden på forhånd. Manden slog selv alarm og modtog efterfølgende lægebehandling. Hans lunge var punkteret – han er ikke i livsfare,” oplyser politikommissær Henrik Staal, Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)