Efterlyser vidner i forbindelse med formodet ulykke i Nordborg
Alle, der lige efter ulykken er gået, cyklet eller kørt forbi stedet på Ringvej i Nordborg, hvor en 58-årig mand blev fundet død på vejbanen, bedes kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114
En 58-årig mand fra Nordborg-området blev i tirsdag fundet død liggende på Ringvej i Nordborg. Manden var kort tid forinden set gå på fortovet med en hvid pose i hånden.
Et vidne hørte lige inden anmeldelsen klokken 10.24 en lyd som af en påkørsel og så en lysegrå SUV-lignende bil køre ad Ringvej mod øst.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med alle, der er kørt, gået eller cyklet forbi ulykkesstedet lige efter ulykken. Man har altså som trafikant kunnet se, at der var sket noget. Enten ved at manden lå på kørebanen eller ved, at der var samlet mennesker omkring stedet.
Den lysegrå bil er ikke fundet, og der er kun kommet ganske få henvendelser i sagen.
Alle oplysninger i sagen bedes givet på telefon 114.